Handelsbetingelser
Nedenstående betingelser gælder for alle leverancer og ordrer, medmindre andet er aftalt skriftligt. Specielle betingelser fra købers side, angivet i ordren, er derfor ikke bindende for Varmeeksperten ApS, medmindre vi skriftligt har accepteret dem. En ordre anses først for gældende, når du har modtaget en ordrebekræftelse i PDF-format fra vores ordresystem. Bemærk, at den automatisk genererede mail, som du modtager ved bestillingen via hjemmesiden, ikke udgør en gyldig ordrebekræftelse.
Levering
Oplyste leveringstider er vejledende og fastsat efter bedste skøn og kan derfor ikke danne grundlag for krav om ophævelse eller erstatning. Varmeeksperten ApS kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for driftstab, tabt avance eller andet indirekte tab. Levering sker ab vores adresse, og forsendelse foregår for købers regning og risiko. Såfremt der ikke er modtaget skriftlig leveringsinstruks, forbeholder Varmeeksperten ApS sig ret til at vælge transportmiddel og transportvej. Alle leverancer sker til første dør i stueetagen, på rampe- eller gadeplan. Varmeeksperten ApS påtager sig intet ansvar for forsinkelser eller manglende levering, som skyldes force majeure eller andre forhold uden for vores kontrol. Ved eventuel oplagring opbevares varerne for købers regning og risiko. De på hjemmesiden angivne fragtpriser gælder udelukkende for levering i Danmark, eksklusive Færøerne, Grønland og ikke-brofaste øer. Varme-eksperten bruger Danske fragtmænd, Bring og Dao til forsendelse.
Modtagelse af vare
Som køber er du forpligtet til straks ved modtagelsen at kontrollere, at leverancen er mangelfri. Reklamationer vedrørende fragtskader, mangler eller afvigelser i mængde skal fremsættes skriftligt senest 14 dage efter modtagelsen af varerne. Et eventuelt erstatningsansvar er begrænset til leverancens værdi inklusive moms. Varmeeksperten ApS kan ikke holdes ansvarlig for driftstab, tabt avance eller andre former for indirekte tab.
Handel på Webshoppen
Vær altid opmærksom på, at varerne i kurven stemmer overens med dine ønsker. Når du indtaster dine kontaktoplysninger i forbindelse med betaling, gemmer Varmeeksperten ApS disse oplysninger, så de kan bruges ved fremtidige køb. Inden betalingen kan gennemføres, skal du bekræfte, at du har læst og accepteret vores handelsbetingelser. Vi anbefaler, at alle kunder læser betingelserne grundigt, før de accepterer dem.
Fortrydelsesret
Når du handler på internettet, har du i henhold til lovgivningen 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten indebærer, at du senest 14 dage efter modtagelsen skal give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Hvis du fortryder et køb foretaget på www.varme-eksperten.dk, skal varen returneres i original emballage til Varmeeksperten ApS Herredsvej 15, Kragelund, 8723 Løsning.
Returforsendelsen sker for egen regning, medmindre andet er aftalt. Husk at få en kvittering fra det fragtfirma du vælger. Ved tilbagebetaling skal du altid oplyse dit registrerings- og kontonummer.
Specielt hjemtagne varer tages ikke retur. Fortrydelsesretten gælder ikke metervarer, da disse klippes efter kundens anvisning og derfor betragtes som specialfremstillede varer.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Defekt vare
Hvis varen er defekt ved modtagelsen, skal den efter nærmere aftale med Varmeeksperten ApS returneres i ubeskadiget originalemballage til:
Varmeeksperten ApS
Herredsvej 15, Kragelund
8723 Løsning
Husk at vedlægge en tydelig beskrivelse af fejlen samt en kopi af fakturaen. Når varen er modtaget, sørger vi for ombytning og fremsender en ny vare til dig.
Garanti
På alle produkter ydes der garanti i overensstemmelse med købelovens bestemmelser, medmindre producenten tilbyder en udvidet garanti. Skulle varen mod forventning blive defekt i garantiperioden, vil den uden beregning blive repareret hos Varmeeksperten ApS eller hos producenten, forudsat at fejlen ikke skyldes forkert brug, ændringer, indgreb eller groft misbrug fra brugerens side. Garantien omfatter udelukkende selve produktet.
Fejl på hjemmesiden, i trykte materialer og øvrige medier
Vi tager forbehold for eventuelle fejl, herunder prisfejl, trykfejl samt manglende eller fejlagtige oplysninger i forbindelse med produktinformationer på hjemmesiden, i nyhedsbreve, på Facebook og andre online medier. Forbeholdet omfatter blandt andet tekst, billeder, priser, datablade, manualer og certifikater. Vi tager også forbehold for fejl i trykte medier såsom kataloger og avisannoncer.
Fejlagtig montering/manglende vedligeholdelse
Uanset ovenstående bortfalder Varmeeksperten ApS’ ansvar, hvis varen har været udsat for forkert montering, utilstrækkelig vedligeholdelse eller anden behandling, der ikke er i overensstemmelse med vores anvisninger. Varmeeksperten ApS påtager sig intet ansvar for mundtlig teknisk service eller rådgivning. Ved skriftlig teknisk rådgivning ydet på baggrund af en direkte forespørgsel tages der forbehold for eventuelle mangelfulde eller urigtige oplysninger i den fremsendte forespørgsel.
Når du udfører “gør-det-selv” opgaver, påtager du rollen som installatør. Det betyder, at eventuelle fejl og mangler skal udbedres af installatøren selv. Hvis der eksempelvis opstår behov for udskiftning af en termostat eller en pumpe under garanti, er det installatøren, der kontakter leverandøren. Leverandøren fremsender herefter reservedele eller nye komponenter. Installatøren står selv for udskiftningen og returnerer de defekte dele til leverandøren. Denne serviceydelse honoreres ikke af leverandøren, men udføres af installatøren som en kulanceydelse.
Eventuelle følgeomkostninger eller følgeskader er ikke dækket af garanti eller reklamationsret.
Varme-eksperten.dk = Leverandøren
Dig selv = Installatøren
Moms
Ordrer i Danmark er altid med 25 % moms, som kan fratrækkes, hvis indkøbet er til en virksomhed med gyldig virksomhedsregistrering.
Vi tager forbehold for ændringer i skatteregler, afgifter, toldregler og momsforhold.